|
Lolland-Falster
|
|
Hvem er vi ? For de fleste er det en chokerende oplevelse at få en Stomi - at skulle acceptere, at kroppen ændrer sig både i udseende og i funktion - kan være meget vanskeligt og tage lang tid. Der melder sig et væld af spørgsmål: Kan jeg arbejde - hvad siger min partner, familien, vennerne og kollegaerne - kan jeg rejse - kan jeg bade og gå i svømmehallen - kan posen ses eller lugtes - kan jeg få børn - kan jeg have et samliv - hvad kan jeg spise - skal jeg fortælle det til omgivelserne eller skal jeg holde det for mig selv - er jeg alene med mine tanker og følelser ? I COPA Lolland Falster Lokalforening er vi en gruppe rådgivere, der alle har Stomi - vi har prøvet det samme som dig. Vi har alle lært at acceptere livet med en Stomi, og vi vil gerne hjælpe dig til at komme videre i dit liv som Stomiopereret. Vi kan hjælpe dig til at opdage, at det at få en Stomi, ikke er en sygdom i sig selv, men en følge af en sygdom. Vi kan hjælpe dig til at opdage, at du med hjælp og støtte, kan opnå en en god livskvalitet på trods af Stomi. Vi afholder medlemsmøder, hvor hygge og socialt samvær altid er på programmet. Vi afholder relevante foredrag og der arrangeres udflugter. Vi har åbent for gratis rådgivning ved personlig eller telefonisk henvendelse Mandag kl. 17 - 19 Frisegade 25, 4800 Nykøbing Falster Telefon i åbningstiden: 5049 5455 * Vi træffes desuden
Sidste torsdag i måneden kl. 14 - 16 Næstved Sygehus, Info Stedet Ringstedgade 61, 4700 Næstved Rådgiverne har tavshedspligt og henvendelse kan foregå anonymt
|
Stomiforeningen COPA er stiftet i 1951. Det er verdens ældste Stomiforening. Foreningen er landsdækkende og har lokalforeninger flere steder i landet. Foreningens formål, er at varetage interesser for stomi - og reservoiropererede mennesker. Den daglige ledelse varetages af forretningsudvalget, og det daglige arbejde udføres af landsformanden eller foreningens sekretariatsleder. COPA uddanner frivillige rådgivere, der alle er stomi - eller reservoireoprerede, eller som har en sygdom, der kan føre til anlæggelse af en Stomi. Rådgivning er gratis og formidles via sekretariatet eller lokalforeningerne. På flere af landets sygehuse, er der oprettet Stomiambulatorier med specialuddannede sygeplejersker, der har den sidste nye viden om stomiprodukter. Sygeplejerskerne arbejder tæt sammen med COPA for at skabe de bedste betingelser for stomiopererede. COPA er den stomiopereredes talerør overfor myndighederne. Opstår der problemer med den bevilgede støtte til hjælpemidler eller valg af leverandør, kan du trygt henvende dig til sekretariatet eller til din lokalforening.
|
(c) Alle rettigheder til design, fotos og tekst forbeholdes www.tarbrifoto.dk. Kontakt webmaster: malyta@mail.dk